Lej stort projektorlærred til møder og konferencer
Skal du vise en præsentation, billeder eller video for en større forsamling? Hos Lydtildinfest.dk kan du leje et stort projektorlærred med en billedflade på 300 × 170 cm. Den tre meter brede billedflade giver plads til at præsentere dit indhold ved konferencer, foredrag, kurser og firmaarrangementer.
Lærredet er et AV Stumpfl Vario32 i 16:9-format. Det monteres på en fritstående aluminiumsramme med to ben og kan derfor opstilles i lokaler, hvor der ikke er et fast lærred.
Husk at lej en projektor med ved valg af projektorlærred.
En samlet løsning til din præsentation
Lærredet kan bruges med din egen projektor eller kombineres med en projektor fra vores udvalg. Den rigtige kombination afhænger af billedstørrelsen, lysforholdene og afstanden mellem projektoren og lærredet.
Skal du også bruge projektor? På vores side om leje af projektor kan du se mulighederne og få hjælp til at vælge en løsning til dit arrangement.
Til møder og konferencer er det også vigtigt at tænke på placeringen. Lærredet skal stå, så deltagerne kan se billedet over de forreste rækker, og der skal være plads til projektorens lysstråle foran lærredet.
Lej projektorlærred som passer til PowerPoint, billeder og video
Billedformatet er 16:9, som bruges til mange PowerPoint-præsentationer og almindeligt videoindhold. Med en præsentation og computer indstillet til 16:9 kan billedfladen udnyttes uden at strække indholdet.
Lærredet er velegnet til blandt andet:
Konferencer og faglige oplæg.
Møder og generalforsamlinger.
Kurser og undervisning.
Produktpræsentationer og firmaarrangementer.
Billedserier og videoindslag.
Brug stor, tydelig tekst og enkle slides, når præsentationen skal kunne læses fra de bagerste rækker.
Hvilken størrelse arrangement passer lærredet til?
Et lærred med tre meter billedbredde kan være relevant til arrangementer med omkring 100–150 deltagere. Det kræver dog, at lokalets indretning, siddeafstand og indhold passer til størrelsen.
En bred opstilling med kort afstand til lærredet stiller andre krav end en lang sal. Små tal i et regneark er også vanskeligere at læse på afstand end store overskrifter og billeder.
Fortæl os gerne, hvor mange deltagere der kommer, hvor langt der er til bagerste række, og hvad du skal vise. Så kan vi hjælpe med at vurdere, om dette lærred er den rigtige størrelse.
Fritstående lærred med ramme og ben
AV Stumpfl Vario32 består af en aluminiumsramme, som samles af flere dele, to ben og en lærredsdug, der fastgøres på rammen. Den sorte kant rundt om billedfladen giver en tydelig afgrænsning af billedet.
Løsningen leveres i transportetui og kræver ingen fast montering i bygningen. Sørg for tilstrækkelig gulvplads til både ramme og ben samt fri plads til opstilling og nedtagning.
Bemærk, at målene 310 × 180 cm beskriver rammen inklusive den sorte kant. Selve billedfladen er 300 × 170 cm. Den samlede opstillingshøjde afhænger af placeringen på benene.
Sådan får du et godt billede
Lærredet er beregnet til frontprojektion. Det betyder, at projektoren står på samme side af lærredet som publikum.
For at få et tydeligt billede bør direkte sollys og kraftigt lys på lærredet undgås. Dæmp om muligt belysningen nær billedfladen, mens der fortsat kan være lys ved deltagernes siddepladser.
Projektorens lysstyrke og linse skal passe til opgaven. Et stort lærred giver ikke i sig selv et lysstærkt billede, og den nødvendige projektionsafstand varierer fra model til model.
Specifikationer
| Egenskab | Oplysning |
|---|---|
| Model | AV Stumpfl Vario32 310 × 180 FP |
| Billedflade | 300 × 170 cm |
| Billedformat | 16:9 |
| Udvendige rammemål | 310 × 180 cm |
| Sort kant | 5 cm rundt om billedfladen |
| Projektionstype | Frontprojektion |
| Ramme | 32 × 32 mm aluminiumsprofil, samlet af flere dele |
| Opstilling | Fritstående med to T32-ben |
| Oplyst vægt | 20 kg |
| Transport | Transportetui med hjul |
| Projektor | Bestilles separat |
Lej et projektor lærred til dit arrangement
Vælg dine lejedatoer og bestil lærredet til dit møde, din konference eller dit firma arrangement.
Er du i tvivl om størrelse, projektor eller placering, hjælper vi gerne med at finde en løsning, der passer til lokalet og din præsentation.
Leje af lærred til projektor i København og på Sjælland
Skal du bruge et stort lærred til en præsentation, et møde eller en konference? Hos Lydtildinfest.dk tilbyder vi udlejning af projektorlærred med afhentning i København eller Haslev samt mulighed for levering på Sjælland.
AV Stumpfl Vario32 kan lejes separat eller kombineres med en projektor og lydudstyr til arrangementet. Vi hjælper gerne med at vælge udstyr, der passer til lokalet, lysforholdene og din præsentation.



