Booking:
Kontrakten er gensidigt bindende fra det øjeblik LYDTILDINFEST.dk har modtaget bookingen og sendt en bookingbekræftelse med kontrakt via mail til kunden.
Annullering af booking
Bookingen er bindende fra det øjeblik LYDTILDINFEST.dk sender en bekræftelse på bookingen. Kunden kan dog gratis annullere ordren skriftligt via email op til 24 timer efter at bekræftelsen er afsendt fra LYDTILDINFEST.dk. Muligheden for at annullere gratis bortfalder dog når der er 96 timer (4 døgn) eller mindre til lejestart (udlevering), uanset om det er under 24 timer efter bookingen.
Afhenter man ikke det bestilte/lejede udstyr, og har man ikke har afbooket som foreskrevet, faktureres man det på forsiden oplyste, fulde lejebeløb.
Betaling
Betaling bliver foretaget ved udlevering/opsætning af det lejede. Betaling kan foregå kontant, bankoverførsel eller mobilepay.
Ønsker man som virksomhed at betale via faktura, bedes i noterer dette i bemærkninger eller kontakte os på anden vis, for tilpasning til jeres behov
Det er muligt at betale via EAN-faktura. Det koster et håndteringsgebyr på 200kr. Betalingen skal ske senest 7 dage efter lejeperioden er slut. Bookingen er bindende fra vi har sendt bekræftelse. Fakturaen krediteres ikke hvis I aflyser.
Udlevering & aflevering
Udlevering og tilbagelevering, skal ske indenfor de rammer du har sat i forbindelse med din booking.
Ved forsinkelser er det vigtigt at man varsler os – for lageret er kun åbent i de nævnte tider. Skal vi vente tillægges et gebyr på DKK. 125kr pr. påbegyndt kvarter, til omgående betaling.
Er forsinkelsen ifm. at man skal tilbagelevere udstyr til LYDTILDINFEST.dk og har LYDTILDINFEST.dk’s personale ikke mulighed for at blive og vente, tillægges en ekstra dags fuld leje af udstyret og en ny tilbageleveringstid fastsættes af LYDTILDINFEST.dk.
Overholdes den nye tilbageleveringstid ikke, gentages førnævnte procedure, inkl. den ekstra leje.
Levering, opsætning mv:
Levering sker inden for den aftalte tid, som er booket via Lydtildinfest.dk
Kører personale fra Lydtildinfest forgæves til den aftalte lokation i det aftalte tidsrum, vil lejer blive faktureret for en ekstra kørsel.
Udstyr skal stå som det er blevet leveret eller opsat, når personale fra Lydtildinfest skal afhente udstyret igen, medmindre andet er aftalt mellem kunde og personale fra Lydtildinfest.
Ved opsætning skal der være gjort klar og inden forhindringer i form at ting eller materiel som skal flyttes, før opsætningen kan påbegyndes. Ved ventetid før der kan opsættes vil der blive pålagt et gebyr på DKK. 125kr pr. Påbegyndt kvarter.
Adgangsforhold:
Hvis der er bestilt opsætning og nedtagning forudsætter dette niveaufri adgangsvej til transport af udstyr, elevator/rampe eller assistance i form af minimum en ædruelige hjælper til forcering af niveauforskelle såsom trapper, enkelttrin og lign. Kan dette ikke efterkommes efterfaktureres der med DKK. 50,- pr trin.
Hjælpere:
NB: Evt. hjælpere er ikke arbejdsskadeforsikret gennem LYDTILDINFEST.dk, idet hjælpere stilles til rådighed af kunden. Kunden fremstår dermed som arbejdsgiver og har derved forsikringspligten.
Ro og orden:
Ansvar for opretholdelse af ro og orden påhviler kunden, som ligeledes hæfter for skader forvoldt af gæster på det lejede materiel. Ved flerdages arrangementer henstår anlæg mv. for kundens fulde ansvar.
Erstatning, forsikring mv.:
Ansvaret for udstyret overgår til kunden fra det øjeblik udstyret er blevet udleveret til kunden af LYDTILDINFEST.dk og til det er returneret og testet af LYDTILDINFEST.dk. Ansvaret er i perioden fra udlevering til tilbagelevering og test, alene kundens og det er kundens pligt at sørge for at kundens egne forsikringer dækker udstyret, hvis der skulle ske noget, herunder, men ikke begrænset til, skade, tyveri eller uheld. Skader forvoldt af udstyret, herunder men ikke begrænset til, brand, personskade, skader på bygninger og interiører, er LYDTILDINFEST.dk uvedkommende i lejeperioden/perioden udstyret er i kundens varetægt. Sker der skade på LYDTILDINFEST.dk’s udstyr ifm. de nævnte skader, hæfter kunden ligeledes for at erstatte udstyret til LYDTILDINFEST.dk. LYDTILDINFEST.dk og LYDTILDINFEST.dk’s egne forsikringer dækker således ingen skader, hverken på udstyret eller forvoldt af udstyret, fra kunden får udleveret udstyret til det er tilbageleveret og testet. Det er alene kundens ansvar og kunden der er erstatningspligtig i alle henseender hvor det måtte være aktuelt.
Udstyr:
Ved indgåelse af denne kontrakt lejer kunden, det i ordrebekræftelsen oplyste udstyr.
Anlæg og andre effekter med forbindelse til – eller indflydelse på – LYDTILDINFEST.dks udstyr må derfor udelukkende betjenes af LYDTILDINFEST.dks personale eller af kunden, som Lydtildinfest.dks hermed udpeger hertil at have ansvaret for udstyret i LYDTILDINFEST.dk’s fravær.